Famm Seafood ApS ligger i fiskerbyen Hanstholm, der huser en af de førende fiskerihavne i Nordeuropa. Som enhver ansvarsbevidst virksomhed har de fokus på, at deres fødevare produceres under de bedste forhold. Derfor har Famm Seafood ApS valgt TekniClean til at stå for foodrengøring i deres produktionshaller. Det glæder naturligvis Rikke Wolff Dunker Andreasen, der er salgskonsulent i TekniClean.

– Vi er glade for, at Famm Seafood ApS har valgt TekniClean som deres rengøringspartner. Famm Seafood ApS er blot én af mange nye kunder, og de har bl.a. valgt TekniClean, fordi vi er kendt for at have en god dialog og et tæt samarbejde med vores kunder, siger Rikke Wolff Dunker Andreasen, der naturligvis synes, at det er lige fantastisk hver gang, hun byder en ny virksomhed velkommen.

Famm Seafood forarbejder og leverer fisk i høj kvalitet efter kundens ønsker. Fisken bliver skåret i både maskine og hånden. Virksomheden er MSC og FSSC 22000 certificeret.

– Vi ser frem til et godt samarbejde mellem Famm Seafood og TekniClean. Med den store erfaring vi har i fødevareindustrien, er vi klar over, at der stilles enormt høje krav til kvalitet og hygiejne. Det krav er vi altid 100 % klar til at leve op til i TekniClean, understreger Rikke Wolff Dunker Andreasen.