Der mangler ikke gode idéer, når det kommer til at udvikle TekniClean som arbejdsplads. For at holde fokus har Vivi Andreasen udvalgt fem veje, der skal være med til at skabe endnu mere arbejdsglæde i TekniClean.
1. Medarbejdernes idéer er guld værd
I TekniClean kan alle medarbejdere trygt komme med deres idéer. Vi lytter med et åbent sind og tager deres input alvorligt, for ofte er det medarbejderne, der har den nødvendige indsigt til at optimere arbejdsprocesser, gøre tingene smartere og frigive mere tid til kundernes produktion.
2. Alle har ret til uddannelse og udvikling
I TekniClean har alle medarbejdere ret til at uddanne sig fagligt og som menneske. Det kan være i form af kurser i dansk, mikrobiologi, nye teknologier eller lederkurser. Vores uddannelsesprogram er med til at anerkende medarbejdernes indsats og indfri deres personlige ambitioner.
3. Vi skal løfte i flok og anerkende hinanden
I TekniClean er der plads til at være den, du er. Vi spiller hinanden gode ved at bruge hinandens styrker. Vi har en fed arbejdskultur og er en del af et stærkt fællesskab. Det er rart at komme på arbejde, fordi vi er gode kolleger, der løfter i flok og anerkender hinandens indsats. Vi hjælper altid en kollega i mål, og vi er fleksible og imødekommende, når en kollega er syg eller har en dårlig dag.
4. Ordnede arbejdsforhold og god løn
I TekniClean opfylder vi alle krav i Servicenormen, der er en garantimærkning, der udelukkende tildeles medlemmer af Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA). Vi opfylder branchens strengeste krav til blandt andet arbejdsmiljø, personaleforhold og uddannelse, ligesom vi godt tør love en attraktiv lønpakke, der naturligvis altid bliver udbetalt til tiden.
5. Samfundets syn på rengøringsfaget skal løftes
I TekniClean oplever vi og ikke mindst vores dygtige medarbejdere, at deres indsats ikke bliver anerkendt. Vi vil arbejde for at løfte samfundets syn på vigtigheden af det arbejde, vores medarbejdere udfører. For er kvaliteten ikke høj og ensartet, går det ud over fødevaresikkerheden.