Case story

Danish Crown

Danish Crown: Samarbejdet med TekniClean giver tryghed

Karina Hjerrild: Samarbejdet med TekniClean giver tryghed

Høj, ensartet og dokumenteret kvalitet, erfarne sanitører og et ukompliceret samarbejde, hvor en skovl kaldes en skovl, er de vigtigste årsager til, at Danish Crown på tyvende år samarbejder med TekniClean om rengøringen på fødevaregigantens slagterier og forædlingsvirksomheder i Danmark.

Det fortæller Karina Hjerrild. Som Senior Category Manager i Danish Crown er hun blandt andet ansvarlig for rengøringskontrakter på alle fabrikker i Polen, England, Tyskland, Sverige og naturligvis Danmark.

- Rengøringen af vores slagterier og forædlingsfabrikker er forretningskritisk. Fejler den blot én eneste dag, risikerer vi i yderste konsekvens, at produktionen kan blive lukket ned, og derved mulighed for dårlig omtale i medierne. Derfor er det utroligt vigtigt, at vi har samarbejdspartnere som TekniClean, der gennem mange år har bevist, at vi kan stole på dem, fortæller Karina Hjerrild.

“Vi møder hinanden i øjenhøjde, og det er tydeligt at mærke, at ledelsen i TekniClean er dygtige driftsfolk, der foretrækker at møde os i en halvkrøllet polo frem for i jakkesæt og slips. De er på nede gulvet, har en solid indsigt i fødevarerengøring og er gode at spare med om såvel den daglige rengøring som udviklingen af vandbesparende og automatiserede rengøringsløsninger.”

Karina Hjerrild, Senior Category Manager i Danish Crown
Karina Hjerrild / Senior Category Manager i Danish Crown

Samarbejde uden bøvl og fine jakkesæt

TekniClean er den næststørste leverandør af rengøringsløsninger til Danish Crown og har blandt andet ansvaret for rengøringen på slagterier og forædlingsvirksomheder i Holsted, Kolding, Aalborg, Sdr. Felding, Låsby og Thorning.

- Vi møder hinanden i øjenhøjde, og det er tydeligt at mærke, at ledelsen i TekniClean er dygtige driftsfolk, der foretrækker at møde os i en halvkrøllet polo frem for i jakkesæt og slips. De er på nede gulvet, har en solid indsigt i fødevarerengøring og er gode at spare med om såvel den daglige rengøring som udviklingen af vandbesparende og automatiserede rengøringsløsninger, forklarer Karina Hjerrild.

Dorian Davis gør rent hos Danish Crown i Kolding - TekniClean

Solid rengøring sikrer en fødevaresikkerhed i top

Som fødevareproducerende virksomhed bliver rengøringen af Danish Crowns slagterier og forædlingsvirksomheder hver eneste dag kigget grundigt efter i sømmene af alt fra dyrlæger til fødevarestyrelsen og kundeaudit, ligesom kvalitetsafdelingen i Danish Crown gennemfører egenkontrol.

- Fødevaresikkerheden er altafgørende for Danish Crown, og det er vigtigt for os, at vi spiller på hold sammen med en leverandør, der forstår vigtigheden af at have styr på alt fra kemiplaner og dokumentation til sikkerhedsdatablade og hygiejneplanen.

Små bump løses hurtigt og effektiv

De dygtige, erfarne og arbejdsomme sanitører er fundamentet i samarbejdet mellem Danish Crown og TekniClean, og Karina Hjerrild lægger ikke skjul på, at hun er taknemmelig for deres altid ukuelige indsats.

- Sanitørerne møder trofast ind om natten og gør rent i et krævende produktionsmiljø, hvor de hver eneste dag bliver målt på, om de har gjort det godt nok. De betyder alt for os og er et fundament for, at vi kan starte produktionen op hver dag. Der vil naturligvis opstå små bump undervejs, hvor noget i rengøringen skal fintunes. Når det sker, finder vi løsninger sammen gennem en god dialog, forklarer hun.

Danish Crown - Kundecase TekniClean - Mand skærer kød

Et samarbejde med potentiale

Danish Crown og TekniClean har samarbejdet i mere end 20 år, og står det til Senior Category Manageren fortsætter det med ufortrøden kraft de næste mange år.

- I Danish Crown er vi glade for samarbejdet med TekniClean. De har en organisation med få ledelseslag. Det gør det nemt at komme i kontakt med beslutningstagerne og komme i mål med strategiske beslutninger, kontraktforhandlinger og optimeringer af vores rengøringsløsninger, forklarer Karina Hjerrild.

- I Danish Crown vil vi gerne gøre tingene smartere i dag end i går. Det betyder, at vi gerne vil kigge på mulighederne for at automatisere rengøringsprocesserne gennem en fælles investering sammen med TekniClean i for eksempel smarte vaskeanlæg, desinfektionsanlæg og robotstyrede AGV gulvvaskemaskiner til produktions- og lagerhaller. Mulighederne er mange, og for Danish Crown er det rart og trygt, at vi kan læne os op ad TekniClean og lytte til deres erfaring og best practice, understreger Karina Hjerrild.

Dorian Davis vasker maskine hos Danish Crown i Kolding - TekniClean

Kontakt Thomas Vinther

Tlf.:
+45 27 61 70 35
E-mail:
tv@tekniclean.dk