Igennem de seneste år har TekniClean gjort rent på 3-Stjernets fabrikker i Horsens og Farre, der producerer de kendte skiveskårede pålægsprodukter. Aftalen er netop genforhandlet, og det glæder salgskonsulent Rikke Wolff Dunker Andreasen, at forhandlingerne endte ud i en flerårig samarbejdsaftale.

– 3-Stjernet er en vigtige kunde for TekniClean. Forhandlingerne om en ny aftale er gået forrygende, og i TekniClean er vi glade for og stolte af, at også 3-Stjernet har ønsket at forlænge samarbejdet. Endda med en flerårig stærk samarbejdsaftale, der kommer begge parter til gode, fortæller Rikke Wolff Dunker Andreasen.

TekniClean er som Danmarks næststørste aktør inden for rengøring og serviceopgaver i fødevareindustrien en specialiseret samarbejdspartner. Med mange års erfaring i branchen ved TekniClean, hvordan der gøres rent, så fødevarekontrollens krav opfyldes.

– En stor virksomhed som 3-Stjernet vælger TekniClean, fordi vi kan dokumentere kvaliteten og på grund af vores leveringssikkerhed og høje kontinuerlige kvalitet, forklarer Rikke Wolff Dunker Andreasen, der glæder sig til at fortsætte med rengøringen i både produktionen og administrationen på 3-Stjernets fabrikker i Horsens og i Farre.

Har du også smagt en 3-Stjernet?

Alle danskere har på et tidspunkt sat tænderne i et af 3-Stjernets originale skiveskårede pålægsprodukter. Måske er du mest til den originale og berømte rød/hvide salami? Måske er dine børns favorit den smagsfulde kødpølse?

3-Stjernet blev grundlagt af Aage Jensen i 1950. Aage var udlært slagter, og han nærede en stor interesse for produktionen af salami. Han eksperimenterede med sin interesse i et lille lokale og kørte selv rundt i en varevogn og solgte sine pølser. Sidenhen startede en egentlig produktion op på Fussingsvej i Horsens.

I 1967 overtog Aage Jensen sin tidligere læreplads, Horsens Offentlige Slagtehus, og omdannede den til den fabrik, der findes samme sted i dag. De danske forbrugere fik hurtigt smag for den salte og røgede salami, og det er efter Aage Jensens grundrecept og produktionsmetode at 3-Stjernet producerer den originale rød/hvide salami den dag i dag.

Overvejer I at skifte rengøringsselskab?

Det kan virke uoverskueligt og besværligt at skifte til et andet rengøringsselskab, men i et tæt samarbejde kan skiftet gøres smidigt, forklarer Rikke Wolff Dunker Andreasen.

– I TekniClean ved vi, hvor svært det kan være, og vi har respekt for de problemstillinger et skifte forårsager. Men med vores store erfaring får virksomhederne en smidig overgang, hvor en grundig behovsgennemgang kombineret med vores know how og dedikerede medarbejdere giver dem troværdig og grundig rengøring fra dag ét.